Udvælg patient
Dette er en meget central funktion og anvendelsen er forsøgt gjort så let som mulig. Der kan udvælges:
blandt dagens patienter [F10][F10]
fra patientkø og diverse lister [Shift][F6]
blandt de senest 20 udvalgte patienter via punktet Patienter i menulinien [Alt][p]
Flet brev eller udskriv etiketter direkte fra patientlister
Udvælg patient via patientregistret
Patientregistret kan kaldes fra menulinien (Udvælg), dels via [F10] (universelt).
Nederst i vinduet er rubrikken Find, her kan søges på Cpr.nr., fornavn, efternavn og adresse. Findes der mere end én patient med de søgte data listes de i tabelform.
Eksempel ved søgning på efternavn Mosebryg (blandt officielle fiktive patienter)

Patienter kan udvælges via sygesikringskortet og magnetkortlæser. Funktionen kaldes med [F6], den er universal og kan således kaldes overalt.
Udvælg fra listen over dagens patienter
Tast [F10][F10] og listen over dagens patienter fås frem - listen er brugerspecifik.
Udvælg fra patientkø og diverse lister.
[Shift][F6] kalder dialogvinduet med patientkøen og diverse lister.
Listen man ønsker at udvælge fra vælges via tilhørende faneblad.

Tast [Ctrl][f]
Genudvælgelse blandt de sidste 20 patienter
Under punktet Patienter i menulinien listes de senest 20 udvalgte patienter, og de kan genudvælges herfra. Funktionen kaldes med [Alt][p], og piltasterne kan bruges til at markere patient til udvælg.

Egne lister kan oprettes dels under:
1) Forespørgselsfunktionen, hvor man har mulighed for at oprette patientlister på baggrund af udtræk. Hvilke kriterier som skal danne baggrund for udvalg til en given liste bestemmer man frit: der kan således laves lister med: børn på 3 år, hypertonikere med diabetes, iskæmisk hjertesygdom, COLD, nefropati osv. Se Forespørgselsfunktion og definer og gem patientliste.
Listen kaldes i GANGLION frem med Shift F6 og Alt e. Herefter skal listen vælges i dropdownmenuen og der skal endelig tastes på vis (Obs. listerne kan opdateres ved at køre forespørgslen igen fra Forespørgselsfunktionen, se vedligehold af patientliste).
2) Direkte under egne lister hvor man kan indskrive den nye listes navn og så tilføje den (de) udvalgte patient.

Flet brev eller udskriv etiketter direkte fra patientlister.
har man behov for at sende brev rundt til en gruppe patienter kan de oprettes som liste og herefter giver højreklik på musen mulighed for at eksportere deres data til csv-fil, som kan flettes til brev via Word, WordPerfect osv. Højrekliksmenuen giver også adgang til udskrivning af adresserne direkte på adressetiketter.
